Clik here to view.

I foråret fik jeg 9 fine silkehanekyllinger fra en dame, der ikke selv kunne slagte dem. Silkehøns er meget specielle – de har ikke fjer, men dun på hele kroppen, kan ikke flyve og så har de blåt kød – eller i hvert fald blåt skind og skrog.
Det med kødet har jeg virkelig glædet mig til at se og smage – det ser specielt ud, ja vel nærmest som en smølfesteg… Jeg har ladet mig fortælle, at kødet skulle være ekstra sundt, men om det passer og hvorfor, ved jeg ikke.
Jeg er blevet positivt overrasket over, hvor skønne havehøns Silker faktisk er. De tøffer altid rundt i samlet flok og klukker som små hyggelige havenisser, og jeg har bestemt mig for, at have en lille flok gående fremover – så til foråret skal jeg ud og skaffe rugeæg.
Silkerne er også de første høns, jeg selv har hugget hovedet af. Det er måske også derfor, de har fået lov til at gå så længe – for det har krævet en del overvindelse… Men nu har jeg slagtet 6 stk og så er der ikke så meget mere pis, med det – jeg er blevet bondekonen, der kan hugge hovedet af en høne!
Image may be NSFW.
Clik here to view. Image may be NSFW.
Clik here to view. Image may be NSFW.
Clik here to view.
Høns der har gået frit, har flere muskler og er ofte også en del ældre end almindelig konventionelle høns, der ikke har haft så meget plads og er programmeret til at vokse hurtigt. Havehøns har derfor godt af, at blive langtidsstegt og gerne i en cocotte (Römertopf, stegeso… kært barn har mange navne) med lidt ekstra væske. Jeg lader også altid mine kyllinger ligge 2-3 dage til modning i køleskabet, inden de skal tilberedes eller lægges i fryseren.
Min cocotte er lavet af glaseret ler og kan derfor tåle, at komme direkte ind i en varm ovn. Har du en uglaseret Römertopf (den mest almindelige), skal du huske, at lade den stå i vand i en times tid inden brug og sætte den i en kold ovn, da den ikke tåler store temperaturudsving.
Kylling i cocotte med fennikel, mandler og sorte oliven
Image may be NSFW.
Clik here to view. Image may be NSFW.
Clik here to view.
Til 2 pers.
- 1 kylling på ca. 1 kg
- 1 fennikel, skåret i halve
- 50 g smuttede mandler
- 50 g sorte oliven
- salt
- rapsolie
- 1 økologisk citron – evt. 1 saltet citron
- 1 kvist rosmarin
- 2 dl æblecider
- 2 spsk æblecidereddike
Kyllingen skylles og tørres af. Gnubbes grundigt med olie og salt og fyldes med citronen skåret i både samt rosmarinkvisten.
Bind lårene sammen godt ind til kroppen, så bliver det hele færdigt samtidig.
Læg kyllingen i en cocotte sammen med fennikel, mandler, sorte oliven, æblecider og æblecidereddike.
Læg låget på og stil cocotten i en kold ovn og skru op på 180°C i ca. 2 timer.
Image may be NSFW.
Clik here to view.
Tag derefter låget af cocotten og lad kyllingen brune i ca. ti min under grillen, inden du tager den ud.
Kyllingen tages op af cocotten og hviler tildækket i ca. 10 min inden den serveres.
Server kyllingen med en grov kartoffelmos, salat og brød
Image may be NSFW.
Clik here to view. Image may be NSFW.
Clik here to view.
The post Blå kylling i cocotte med fennikel, mandler og sorte oliven appeared first on lindegaardsliv.